Bag kulisserne på showet
Inde i showet: Vignetter, orkester og legender
Omkring 17 korte scener fører dig fra landsbyliv til oldtidslegender, akkompagneret af et levende traditionelt orkester – det er præcis, hvad du får at se og høre.
Se vanddukkedatoer på GetYourGuide ↗Vignettetemaer
| Kategori | Eksempler |
|---|---|
| Grundlæggelseslegende | Legenden om det genoprettede sværd |
| Folkeheltemyte | Saint Giong |
| Landsby- og landbrugsliv | Rishøst, fiskeri, bøffelvogteri |
| Mytiske væsner | Dragedans, fire hellige dyr, fe-dans |
Et show opbygget af korte scener, ikke én lang historie
En forestilling består af omkring 17 korte vignetter – det er et arbejdsestimat snarere end et officielt fastlagt program, og den præcise sammensætning og antal kan variere en smule fra forestilling til forestilling. I stedet for at følge ét sammenhængende plot bevæger showet sig raskt gennem en række selvstændige scener: glimt fra landsbylivet, landbrugsritualer, fiskeri, folkesagn og mytiske væsener – hver varer kun få minutter, før den næste begynder. Den struktur passer perfekt til formatets korte spilletid og holder tempoet højt – hvis én scene ikke fanger dig, er den næste kun et par minutter væk, så intet får lov at trække ud.
Legenden om det genoprettede sværd
Programmets mest kendte indslag er legenden om det genfundne sværd, og den har en direkte forbindelse til teatret selv. Historien fortæller om kong Le Loi, der returnerer et magisk sværd til en gylden skildpadde i Hoan Kiem-søen – den samme lille sø, som teatret ligger ved siden af. At se den opført få dusin meter fra den sø, hvor den faktisk foregår, tilføjer et lag, som de fleste ikke får fra andre kulturelle shows i Hanoi: dette er ikke en generisk folkeeventyr hentet fra det blå – det er oprindelseshistorien for netop det kvarter, du står i den aften.
Saint Giong, drengen der blev en kæmpe kriger
Desuden fortælles historien om Thanh Giong, også kendt som Sankt Giong – en folkehelt, der som dreng på et øjeblik vokser til en kæmpekriger, ridende på en jernhest, for at afværge fjender, der truer landet. Det er en af Vietnams mest kendte legender, og at oversætte den til vanddukkernes format giver dukkespillerne frit spil til at vise mediets mere dramatiske iscenesættelser: en pludselig forvandling og en kriger til hest, der stormer hen over bassinscenen – hvilket rammer med ægte visuel kraft, selv for et publikum, der ikke kender den underliggende historie på forhånd.
Hverdagsliv i landsbyen, iscenesat på vandet
Ved siden af legenderne byder programmet på scener hentet direkte fra hverdagslivet i Den Røde Flods delta: rishøst, fiskeri og bøffelvogtning. Disse er mere stille og observerende indslag end de mytologiske scener, og de minder os om, hvor vanddukketeatret faktisk stammer fra – det blev ikke opfundet til teatersale, men voksede ud af rytmen i bondelandsbyerne, og disse hverdagsscener er det tætteste, det moderne indendørsshow kommer på den oprindelige landbrugskontekst. Det er også her, dukkeførernes tekniske kontrol kommer tydeligst til udtryk, for en vandrende bøffel eller en fisker, der kaster sit net, kræver samme præcise og tålmodige stangføring som enhver af showets mere spektakulære legendscener.
Drager, enhjørninger og andre mytiske væsener
Programmet trækker også på Vietnams bredere folketro gennem vignetter med mytiske væsner, herunder en dragedans, optrædener af de fire hellige dyr — drage, enhjørning (ky lan), skildpadde og føniks — samt en fe-dans. Disse scener udnytter formatets visuelle styrker: dukker, der glider, dykker og pludselig dukker op fra vandoverfladen, fungerer særligt godt til væsner, der skal føles overjordiske snarere end bundet til hverdagsfysik — og det er netop her, vanddukketeatrets særlige scenekunst har størst potentiale til at imponere. Det er en god del af forestillingen at holde øje med selve vandet frem for kun dukkerne, for krusningerne og stænkene gør lige så meget for at sælge illusionen som de udskårne figurer.
Orkestret, der udfører det egentlige arbejde
Intet af det ville ramme plet uden musikken, som opføres live af et traditionelt orkester placeret på scenens venstre side frem for skjult i et orkestergrav. Instrumenteringen omfatter typisk dan bau, en enstrenget monochord, dan tranh, en 16-strenget citer, trommer og bambusfløjter, med sangere, der fortæller i en traditionel vokalstil gennem hele forestillingen. Det er værd at kaste et blik på musikerne mindst én gang under showet — orkestret er ikke blot baggrundsakkompagnement, det er aktivt med til at signalere og fortælle handlingen, der udfolder sig på vandet i realtid.